TOTAL ENTREPRISE

– projektering og byggearbejde

Vælger du at udforme aftalen som en totalentreprise, får du den fordel, at JK Byg & Montage som totalentreprenør påtager sig både hele eller en stor del af projekteringen af opgaven og selve byggearbejdet – som en overbygning på hovedentreprisen. Du laver kun én kontrakt og overlader derved hele processen til JK Byg & Montage. JK Byg & Montage står for styringen og al koordinering af håndværkere og underleverandører og du skal kun forholde dig til aftalen med JK Byg & Montage.
HOVED ENTREPRISE

– kun én byggeaftale

Ved at indgå en aftale med JK Byg & Montage om at løse opgaven som en hovedentreprise, sikrer du dig, at byggevirksomheden (hovedentreprenøren) påtager sig ansvaret for udførelsen af byggeriet. Som hovedentreprenør laver JK Byg & Montage aftaler med underentreprenører og har ansvaret for al styring og koordinering – også mellem underentreprenørerne. Du sikrer dig derved, at det kontraktretslige med disse er på plads og følger lovgivningen. I såvel hoved- som fagentrepriser er det kunden, der er bygherre og skal sørge for projektmaterialet (evt. med brug af rådgiver). JK Byg & Montage har ved aftale om hovedentreprise kun ansvaret for selve byggeriet.
FAG ENTREPRISE

– når bygherren arbejder med

Vælger du som bygherre at løse din opgave som en fagentreprise, aftaler du selv forløbet med de forskellige byggevirksomheder, der indgår i processen og du styrer og koordinerer selv byggeprocessen. JK Byg & Montage vil stadig være behjælpelig med rådgivning og løsningsforslag i tømrer- og snedkerentreprisen. Der vil altid foreligge klare aftaler om hvem ansvaret påhviler og hvad det omfatter.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud